Håndkraft – Udforsk kreative håndværk i fællesskab | Skanderborg | 22. marts 2025
kr.250,00
Dato og tid: Lørdag d. 22. marts 2025 kl. 10-14.00 og 12-16.00
Sted: Kulturhuset Skanderborg, Nedre Foyer
Drømmer du om at udforske din kreative side, men ved ikke, hvor du skal starte?
Med Håndkraft inviterer vi dig til at prøve kræfter med forskellige håndværk og opdage, hvordan kreativitet kan bringe ro, glæde og ny inspiration ind i hverdagen. Nu får du en chance for at prøve et håndværk, du måske har haft lyst til at afprøve længe – det er nu, du kan springe ud i det!
Sådan foregår Håndkraft:
- Vælg hvilken af de tre craft workshops, du ønsker at deltage i.
- Bestem, om du vil deltage om formiddagen eller om eftermiddagen.
Du har mulighed for at vælge én workshop om formiddagen og en anden om eftermiddagen, men det er ikke et krav – du kan vælge at deltage i én workshop eller begge, alt efter hvad der passer dig bedst.
FORMIDDAG kl. 10.00-12.00 – vælg mellem:
- Linoleumstryk
- Papirsblomster
- Macramé planteophæng
EFTERMIDDAG kl. 14.00-16.00 – vælg mellem:
- Linoleumstryk
- Papirsblomster
- Macramé planteophæng
OBS: Tilmelding er nødvendig for hver workshop.
De forskellige crafts til Håndkraft:
🌸 Papirsblomster
Lav farverige og elegante blomster af papir, som holder for evigt. Du guides gennem teknikkerne, så du kan skabe smukke dekorationer til hjemmet eller som gave.
Hanne fra Kreablomst vil guide dig igennem teknikkerne til at lave en flot og farverig blomst. Du kommer til at arbejde med forskellige redskaber, samt typer af crepepapir. Under workshoppen vil du få inspiration til forskellige måder at farve crepepapir på.
🎨 Linoleumstryk
Få fingrene i blæk og lav dine egne kunstværker!
Sofie og Signe fra FieloScott inviterer til en 2-timers workshop for begyndere i linoleumstryk, hvor vi tegner, snitter, valser og trykker vores eget lille kunstværk. Vi medbringer motiver til dem, der har brug for det, så alle går hjem med et par færdige værker på fint papir.
Børnevenlig: Ja (fra 9 år)
🪴 Macramé planteophæng
Knyt dit eget planteophæng og giv dine planter en dekorativ plads i hjemmet.
Stine fra MAKRAM lærer dig på denne 2-timers workshop grundteknikker inden for macramé. Vi makrammer hver især et planteophæng, som du kan tage med hjem og hænge op derhjemme.
Børnevenlig: Ja (fra 12 år)
Hvorfor deltage?
Håndværk er meget mere end at skabe noget med hænderne – det er en mulighed for at fordybe sig, finde ro og opdage nye sider af sig selv. Når vi skaber, stimulerer vi hjernen, sænker stressniveauet og oplever en dyb tilfredshed, når vi ser resultatet af vores arbejde.
Dette arrangement er perfekt for dig, der:
✅ Vil prøve noget nyt og udfordre dig selv kreativt.
✅ Søger et frirum fra hverdagens travlhed.
✅ Vil snuse til et eller to nye håndværksteknikker.
✅ Ønsker at møde andre kreative sjæle i en hyggelig og uformel atmosfære.
Praktisk information:
📅 22. marts 2025
📍 Kulturhuset Skanderborg, Nedre Foyer
⏳ Hver workshop varer 2 timer, og der er plads til alle – både begyndere og øvede.
Tilmelding:
https://billet.kulturhuset-skanderborg.dk/104934/Haandkraft
Kom og vær med til en dag fyldt med kreativitet, inspiration og fællesskab – vi glæder os til at møde dig!
Hvem står bag?
Vi er fire kreative ildsjæle fra lokalområdet:
- Hanne fra KreaBlomst
- Signe og Sofie fra FieloScott
- Stine fra MAKRAM
Vi ønsker at dele vores passion for håndværk med dig. Hver af os bringer vores unikke tilgang til det kreative, og vi glæder os til at inspirere dig og dele ud af vores erfaringer.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.