Step 1 – Påsætning af snore

Har du en lampe på 30 cm i diameter, skal du lave 5 huller (hvis din lampe fx kun er 20 cm, anbefaler jeg, at du blot laver 4 huller og så kun bruger 8 snore). 

Lampen i videoen er 30 cm og jeg har lavet 5 huller med ca. 6 cm afstand til hvert hul foroven. 

Du skal påsætte to snore af 4,5 m ved hvert hul med knytteteknikken Lark´s Head Knot. 

Step 2 – Rispapirslampen 

I dette step skal du i gang med selve luftballonen, som laves med knytteteknikken Square Knots. 

Du skal gå ca. 10 cm ned ved hver Square Knot. Men tilpas og ret løbende.

Med den runde form, kan det være svært at få dem til at flugte helt med lampen, men tilpas dem løbende og lad være med at stramme knuderne for hårdt, så de let kan reguleres i tilfælde af, at der skal rettes lidt. 

Step 3 – De lange snore  

Nu skal du i gang med de lange snore, der forbinder kurv og ballon. 

I dette step skal du lave Spiral Knots. Jeg laver 3 x 8 Spiral Knots med 5 cm mellemrum.

Hvis du ønsker længere eller kortere snore ned til kurven, kan du øge/mindske mellemrummet mellem Spiral Knots eller du kan lave flere eller færre end 8, som jeg laver med denne.

Step 4 – Kurven 

Så skal kurven til potten laves. Det er en god ide at have udvalgt en potte på forhånd, så du kan bruge den til at måle med. 

Du kan også selv lave din potte. Se et fint eksempel her. 

Der skal igen laves Square Knots. 

I videoen har jeg lavet 10 Square Knots ved alle 5 snoregrupper. Alt efter hvilken potte du skal bruge til luftballonen, kan det være du skal lave flere eller færre. Det må du tilpasse og måle løbende. 

Step 5 – Afslutning af luftballonlampe 

Nu skal du lukke kurven af ved at lave en Wrap Knot. Her skal du bruge 50 cm snoren. 

Fold snoren rundt om alle de andre snore ca. 5 gange. Inden du strammer til, så tjek om størrelsen passer til din potte. 

Se den fulde video her