Step 1 – Hankene

Som det første, skal du lave hankene, der skal flettes. Har du valgt træhanke, går du direkte videre til Step 2. 
 
Du skal i dette step bruge de 6 x 2,5 cm snore, som du har klippet. Brug 3 snore til hver hank.
 
Tjek løbende hvilken længde på de to hanke, som du ønsker. Mine tasker er mellem 75-95 cm flettet snor.
 
TIP: Har du ikke en klips til at sætte snorene fast, så lav en knude (som du senere løser op igen. 

Step 2 – Snore på hanke

Du skal sætte de 28 snore på de to hanke: 14 snore på hver hank ved hjælp af Lark´s Head Knots.
 
TIP: Vær konsekvent med måden, du sætter Lark´s Head Knot på, så de bliver ens foroven (om du laver dem “åben” eller “lukket”). Se evt. video her.

Step 3 – Første del af muleposen

Nu skal du i gang med at lave “kroppen” på muleposen, som består af Square Knots. I dette step laver du de tre første rækker med Square Knots, hvor de to sider stadig er hver for sig. 
 

Step 4 – Anden del af muleposen

I step 4 fører du de to sider sammen, så der dannes en mulepose. Dette gøres i 4. række med Square Knots. De resterende rækker laves i dette step, så du har 15 rækker i alt. 

OBS: Det er vigtigt, at du laver en række ad gangen hele vejen rundt om posen – og ikke blot tager den ene side og så den anden side, da du så ikke får knyttet siderne sammen.

Step 5 – Afslutning af muleposen

I step 5 skal du lukke bunden sammen på muleposen. Dette gør du med dobbeltknuder, som du (måske) også lavede til at lukke hankene med. 
 
Hvis ikke du ønsker frynser på din taske, klipper du dem korte og vender din taske med “vrangen” udad.
 

TIP: Ønsker du mindre huller i bunden af tasken, laver du endnu en dobbeltknude – det vises i videoen. 

Se den fulde video her